Curiosity (nearly) killed the cat

– Min kat er idiot – Jeg er ikke meget for at indrømme det – men i går fik han hovedet i klemme i hanken i en plastikpose (ikke en 2-kroners, men en almindelig) – og så gik den vilde jagt for at slippe ud af posen – ved I hvor mange ting som kan vælte i en 2-værelses?

Ripley=idiot

De pletskaldede ulve –

sad lige og hørte blogradio #4 – om Blogging og alder og kom til at tænke på De pletskaldede ulve som har været på nettet i flere år og hvis primære ide er “at betragte “Den tredje alder” fra en humoristisk vinkel, da de mener, at fordi man taber håret – og måske også tænderne – så behøver man jo ikke også at tabe sin humoristiske sans.”
Efterhånden som der i de forskellige ældrecentrer indrettes edb-stuer og udbydes undervisning, kan vi jo kun håbe, at blogging breder sig til de ældre generationer – der er jo mange gode historier at fortælle…

N.B. De pletskaldede ulve trænger til at få opdateret deres hjemmeside – HALLO! – er I der stadig?

Varnæs’ Sølvbryllupssang –

– som selv ikke biblioteksvagten.dk kunne finde!
Varnæs sølvbryllupssang ‘skrevet’ af Konsulinde Holm, renskrevet af Lauritz Jensen
Melodi: Der er sølvstænk i dit hår.

Matador - Varnæs sølvbryllupssang 'skrevet' af Konsulinde Holm, renskrevet af Lauritz Jensen Melodi: Der er sølvstænk i dit hår.

1. Femogtyve år er gået glæden bo’de i jert hjem.
Sammen I tre børn har fået, I så glade var for dem.
Tak for strenge som for gode år, lykken kommer, lykken går.
Det, I to har bygget sammen, aldrig mere går i skår.

2. Femogtyve år i banken sølverbrudgommen har lagt,
men bestandig var i tanken hun, som om hans hjem stod vagt.
Tak for svære som for gode år lykken kommer, lykken går,
også dem, som er ej mere, fæstnet i vor tanke står.

3. I jert hjem så mange gange nået, i de smukke gamle stu’r
samledes vi i de lange aftner, spidserne med fru’r,
også i den onde mørke tid dengang tysken bød os strid.
Dengang bomberne de sprængtes, da var skæbnen ikke blid.

4. Men da krigen den var omme fik I jeres lille Pax
og dens øjne var så fromme og den er så god og vaks.
Aldrig vil den glemme jer det hjem som I gav den efter dem,
der gik vagt ved havemuren indtil de blev jaget hjem.

5. Ja, som årene er gået, slugt af tidens skarpe tand,
har I to bestandig stået vagt om vores gamle land.
Kongehuset og vort skønne flag, det var jeres hjertesag,
som med ridderkors beløntes, som kan bæres her i dag.

6. Meget har I sammen nået, men før denne sang er slut
nævnes skal det, I har fået, størst af alt, en herlig glut.
Det var overraskelsen I fik, nys af Maja og Ulrik.
Slægt skal følge slægt i banken et hurra for denne skik.

fra: 24. episode (New Look) Titel: Varnæs’ Sølvbryllupssang
Komponist: H. P. Danks (melodi: Sølvstænk i dit gyldne hår)
Tekstforfatter: Lise Nørgaard

I Matador: Synges ved Varnæs’ sølvbryllup og i Lauritz og Agnes Jensen stue

Tak ! Mortensen, Århus Mester i Matador, som satte sig ned, aflyttede og skrev, vi siger af hjertet tak!

P.S. det er okay at indrømme det: Jeg har selv siddet og sunget sangen igennem med skælvende enkefrue-røst – sådan gør den sig bedst!

Video