Gruntometer mesteren –

Maria Sharapova vandt fortjent Wimbledon, lammetævede den forsvarende mester Serena Williams 6-1, 6-4.
Den første russer og den tredjeyngste (17 år) – MS er i øvrigt endnu et af Martina Navratilova’s fund..

Kampen bragte minder frem om en semifinale i French Open 1989 hvor Monica Seles godt nok tabte til den kommende vinder (Steffi Graf), men hvor man bare vidste at her var noget stort i vente…- Monica vandt året efter…

Og så er der selvfølgelig “the Grunt” hvor Maria slår Monica i decibel – i følge “the grunt-o-meter” ligger det på omkring 89dB !

Ved et lydtryk/støjbelastning på 85 dB skal man ifølge arbejdsmiljøloven bruge høreværn. Ved 80 dB skal arbejdspladsen stille høreværn til rådighed. 87 dB(A) er en ny grænseværdi for støjbelastning, der under ingen omstændigheder må overskrides. Overskrides den skal forholdene skal straks bringes i orden.

Random som faktisk godt kan li’ kvinder som grynter (!)

Note 21. juni 2005:

Ny rekord:
Maria Sharapova – 100db
Monica Seles – 94db
Serena Williams – 88db
Venus Williams – 85db
Lindsay Davenport – 84db
Elena Bovina – 81db

Vi kan selv lukke IE hullet

i følge Computerworld så har “Microsoft udsendt en vejledning til erfarne brugere, som kan lukke et af de sikkerhedshuller, der for nylig er opdaget i Internet Explorer. Microsoft advarer dog om, at det er på eget ansvar, hvis man vælger at foretage indgrebet i de centrale Windows-komponenter.”
Nu har jeg jo for længe siden skiftet til Opera og Mozilla – i øvrigt skulle Mozilla 1.7 være den eneste browser som ikke har det pågældende sikkerhedshul….
Men nu har jeg alligevel siddet og rodet lidt med regedit og såå svært er det altså heller ikke – Microsoft har da også taget sig sammen til at udgive en patch – men min tillid til IE har nået et absolut nulpunkt…
Random