To be continued…

Jeg kan umuligt være den eneste, der glædes som en nyudklækket (k)ælling ved at gense min tidlige pubertets yndlingsserie: Dollars er tilbage på TV2 hver dag kl. 1300!!!
Hurra – jeg er ved undersøge mulighederne for at få et aftenarbejde, så jeg ikke går glip af gensynet med f.eks. Cecil Colbys død i Alexis´arme, massakren ved brylluppet i Moldavien, mordbranden på La Mirage og alle de andre uforglemmelige begivenheder, der har gjort mig til det sunde og velafbalancerede menneske, jeg er i dag. Så hvis nogen kender til en ledig flise eller andet arbejde, der foregår efter kl. 1400, så sig endelig til…
Dorte K

21 Replies to “To be continued…”

  1. Jeg ser den primært for de pragtfulde slagsmål mellem Alexis og Krystle – specielt slagsmålet i bassinet, hvor Krystle’s skulderpuder sidder perfekt under hele scenen, er mindeværdigt…

  2. Jeg har for øjeblikket kun ét at tilføje: “Don´t go near the water, little Krystina” (stavet efter hukommelsen)- hvem kan dog glemme en fortvivlet moders skrig…

  3. Perfekt at jeg har fået fat i blusen, der på bedste fantastisk pink skråstreg vanvittig pink vis, skildrer selve pointen i serien..!

  4. Vil nogen måske være så venlig at/og opdatere mig… jeg døjer med urimelige arbejdstider og utilfredsstillende tv-tillæg…
    Er Adam kommet? er Dex? er nye Steven? Er Alexis blevet eneejer af ColbyCo? :shout

  5. Hvad hed den første Steven, ham der sang “Square rooms”??? Jeg har en veninde der mener det var Nik Kershaw, men det er jo helt forkert!!

  6. Jeg ELSKER Dollars :o)
    Det bedste er der, hvor Krystle bliver byttet ud med dobbeltgængeren Rita – så Sammy Jo kan få sin hævn – yeah!
    …Og så hver gang der er slåskamp…især når det er kvinder ;o)

  7. Kan ikke være alene med det: Hvor er det dog en kunstnerisk kraftpræstation, Linda Evans pt. præsterer hver dag på TV2. Tænk sig i den grad at brænde gennem lærredet med en så nuanceret fremstilling af to på overfladen ens kvinder. Den samme, men dog så forskellige frustration over at være fanget i et fængsel og at være splittet mellem moral og længsel efter den mand, man elsker. Ligeledes skal nævnes George Hamilton III’s stærke og underspillede fremstilling af en mand, drevet af begær efter mammon. Synd, at Oscar-uddelingen lefler for filmen og ikke belønner disse strålende skuespil-præstationer. Det samme gælder for Nolan Millers pragtfulde kostume-design. Det var bare det, jeg ville sige.

  8. Har været fraværende i laaang tid og er nu tydeligvis gået fuldstændigt bag om dansen. Hvor er Krystle? Hvem er Sable? Heldigvis har jeg stadig Dex. karin The Bush har nemlig ret…

  9. Ja der er noget over Dexter i hans stramme jeans og lidt for blanke læderjakke, når han ruller rundt på gulvet og kæmper med den nye lover Alexis har anskaffet sig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.