De Jydske Buffet regler

Her i Røvkassen har vi mange (mange!) erfarne buffet-gængere som har overlevet mangen en buffet uden efterfølgende diarré. Det startede helt tilbage med turene med Gelting-Fåborg færgerne (som blev nedlagt 30.juni 1999), hvor buffetten sågar blev væltet.Vi gik efter rejerne og en flad skinkemad til Hanne, spillede kort og ølspil og lod hoben kæmpe ved buffetten.

Man må således aldrig satse på brød, salat og salmonella-lun leverpostej: gå efter de gode kødstykker og de friske fade. Spild ikke din tid på udefinerbare sammenkogte retter: gå efter kødet! – Hold dig fra ting som appellerer til at tage med fingrene: de er fulde af tis!

Det er rigtig dårlig stil at fylde sin tallerken op med alt i 4 lag: man tager selvfølgelig kun det man kan æde: for det er jo tilladt at gå der op igen! det ligger ligesom i begrebet buffet, duh!

Tal pænt til personalet: folk der arbejder i en buffet-restaurant skal man tage hensyn til: de er ofte udsat for polterabend og storjyske familier som aldrig giver drikkepenge…

Har du slips på, bør det kun dyppes en gang i et fad…

Er der fri vin/øl inkluderet, kan man med fordel danne kæde så man ikke spilder de dyre dråber på vej ned til bordet…

NB. Ofte er maden krydret på minimal-dansk niveau, så medbring gerne lidt hvidløg og chili i lommen… – og tandstikker! – er du lidt royal, kan du jo medbringe Prins Henriks dåse!

Random

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.