Pinsestævne 2018

pinsestævne

Der kaldes til samling på de grønne græsarealer ved Vejlby Risskov Hallerne! Er vi ude i et 10 års jubilæum?

Fredag den 18.maj:
19.00-23.00: Vi mødes på Sappho
22.00-05.00: Vi fester videre på GBAR

Lørdag den 19.maj:
10.00-16.00: Fodbold på boldbanerne ved Vejlby/Risskov Hallen
19.00-23.00: Sappho har åbent
22.00-05.00: Vi fortsætter på GBAR

Søndag den 20.maj:
10.00-16.00: Fodbold på boldbanerne ved Vejlby/Risskov Hallen
20.00-02.00: Afslutningsfest på Fatter Eskil
21.00-21.30: Præmieoverrækkelse – Dørene åbner kl. 20.00 og lukker kl. 21.00

Der loves sol og sommer. Tilmeld dit hold her – Sidste frist for tilmelding: Søndag den 29. april.

Note: der er bryllup den 19.maj og derby den 20.maj, men hverken MGP, Pride eller CL!

Update: Følgende hold er tilmeldt Pinsestævnet 2018: Team SmukFest med røde Silkegardiner – Team Sabaah – Landsholdet – Bajer og Leverkussen – Trussetyvene – Kussemarlala. Vil du gerne med til afslutningsfesten på Fatter Eskil bestiller du billet på staevne@fodboldipinsen.dk – deltagere i stævnet får automatisk en billet til festen. Det kan kun bliver festligt 😀

Så er der noget der er både gratis og godt!

Venus Labyrinten søger frivillige. Det bliver en fantastisk forestilling og som frivillig får man gratis mad!

Dorte k – der faktisk helt oprigtigt og uden Medister-spin tror det bliver en stor oplevelse

Hip hurra

I dag må det være på sin plads at råbe hurra for politimoster Hanne Bech Hansen. 70 år og så lækkert streng, men retfærdig.

 Dorte k – der vælger at ignorere det med perlen.

Et Museotek…

…. er nu en fin opfindelse. Rengøring af ovenstående område bliver helt hyggeligt, når man på den måde kan svælge i bøger og tidskrifter af forskelligartet karakter. Alt fra Familie Journalen fra 1896, Billed Bladet anno aug. 1949 med overskriften: Ulastelig i Latex over Puk og Susy bøger, Pillerik – den første, den dejlige ABBA ven og venindebog fra start 80’erne (jeg havde engang sådan én) til bøgerne “Jeg som Rytter” og Politikens “Hvem, Hvad, Hvor”. For ikke at snakke om Drude Dahlerups “Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede” og nyere bøger om Thit og Frida og meget, meget mere.

Derudover bl.a. en plakat af Emma Goldman med ordene: “Woman’s development, her freedom, her independence must come from and through herself” et citat der bliver helt nutidig for mig når jeg tænker på kvindernes frigørelseskamp i Afghanistan.

 Mette_NMS – der kun kan opfordre til et besøg på sin arbejdsplads

NÆH!!!

Jeg har netop fået at vide, at Susse Wold (i stærk betragtning som landets skønneste kvinde) har gået på Marie Mørks privatskole i Hillerød. Og her i vort lille forum har vi da en anden alumne, der er modig, munter og mild!!?!

Det er næsten som hvis Susse var bartender på Sappho.

Dorte k – sussesukkende

 

Score-matematik

Rikke Bolander, en lysende stjerne på den danske homobladshimmel, erkyndigede mig i går om følgende formel, der måske kan vise sig nyttig ved lørdag aftens kalas i Turbinehallen:

Formlen for, hvor ungt man kan score uden at være en gammel gris/so:

Man dividerer sin alder med 2 og lægger 7 til. Skulle man freksembel være 36 år, er det acceptabelt at lægge an på folk ned til 25 år ((36 divideret med 2) + 7).

Det fremgik ikke, om det er en øvre grænse…

Dorte k – der ikke ved, hvordan man udskriver formler