Til orientering

Jeg starter altid dagen med at læse de lokale nyheder: Horsens Folkeblad, tvsyd.dk, tvsyd.dk/natur, tv2ostjylland.dk, aarhus.lokalavisen.dk og selvfølgelig Århus Onsdag (om tirsdagen) – Det er vigtigt at holde sig orienteret om lokale begivenheder. Ugens nyhed var uden tvivl den fra Horsens!

Chauffør tabte to køer under transport. Den ene på motorvejen i morgentrafikken

Jeg arbejder på en kynisk kødspiser arbejdsplads (vi har haft en enkelt vegetar, men vedkommende gik ned med stress) og jeg tænkte den nyhed ville have deres interesse og forventede jokes med ‘køer på E45’ og man kan sige meget, men den første reaktion var: hvordan gik det med koen?

T.O. Så drejede det sig om tyrekalve og mens den udfaldne blev aflivet blev resten kørt mod deres endeligt: Århus Slagtehus (hvor man jo slagter om tirsdagen)

KV17: Svar på to spørgsmål

Aarhus: Jeg husker ikke i hvilken anledning, men jeg har sjusset mig frem til, at der er ca. 27680 ansatte i de seks magistrater i Aarhus, fordelt således (lagkage):
Der er ca. så mange ansat i Aarhus Kommune
*) jp aarhus’ tal

Fadøl og snak om Høns: De grønne æg lægges af grønlæggere og det er galde som farver skallen. Æggene her er fra Niels og Grethe, som går ind for mangfoldighed i hønsegården. FøFood har dem.
Grønlægger æg til venstre, normalt æg til højre

Sortér mer’ nu

Affaldssortering 2.0 er nu indledt i Aarhus og kampagnen har desperat behov for at komme godt igang, med tanke på fiaskoen i 2004 (vi har stadig grønne og sorte poser i kassevis).

Der er nu hele fire tre steder, hvor man kan orientere sig online: AffaldVarme Aarhus’ hjemmeside // NemAffald – selvbetjening // sorter-mer.nu // NemAffald Aarhus

affaldsøer i aarhus

Mest anvendelig her i Midtbyen er nok Find nærmeste affaldsø på kort, så man lige kan tage lidt glas, plast og metal eller papir og småt pap med …

Ny affaldssortering i Aarhus 2016 // Nu kan vi endelig komme af med vores ginflasker 2016 // De grønne poser revisited 2013 // Skumle rase skumle 2005 // Ny skraldeø 2005

NB. DAB-radioer skal afleveres på Genbrugsstationen

Ny trend

Jeg har spildt sildelage på min computer. Privaten er nu en banebrydende hybrid mellem et plejehjem og en netcafé.

Dorte k – anbefaler at aftørre lagen inden for længe. Den klistrer.

A-mennesker er mutanter!

Berlingske sir det sæl’ .

HA – jeg vidste det.

Dorte k – vil bare gerne have lov til at sove, når jeg er træt.

 

Print!

Vi har vel alle oplevet at sidde med en print-selv-billet, som man lige kan nå at printe i en frokostpause. Derfor sniger man sig lige til at trykke på udskriv, og mens dokumentet bæres med edb-strømmen, tager man den 200 meter lange travetur mod domicilets fjerneste multifunktionsprinter, blot for at konstatere, at der ikke er kommet en disse ud…

Tilbage ved arbejdsstationen (selvfølgelig efter lige at have røget) sender man endnu et håbefuldt print af sted og bevæger sig endnu engang mod den vrangvillige som stadig ikke har spyttet noget ud…

Nu er det jeg gerne vil vide: Flyder min orange billet stadig rundt i edb-havet eller er den fanget i et hestehul. Er den måske flydt ud af hus og land og printet et andet sted, måske på en undseelig HP  printer i Burkina Faso…

det store printer hav

Eller ligger den monstro og svæver i Saturns Ringe?

Saturns printer ringe

Og hvordan kommer jeg nu med toget?

Random

NB. Jeg er siden blevet oplyst, at man gerne på tage sin orange billet med på sin bærbar og fremvise den på skærmen, men jeg vil nu så nødigt have klippet i min Eee.

Orientering fra Liste PAT SM

Det kundgøres herved, at Dorte k af Liste PAT SM er udnævnt til GT (Gal Tyran), og at alle hendes luner skal følges, da hun ellers agter at hænge folk i flæng (og reb).

Dorte k – inspireret af de seneste dages dejlige miniserie om Elizabeth I. Glæder mig sådan til at løbe gennem min lejlighed og råbe, at folk omkring mig bliver hængt og/eller kommer på hjul og stejle, hvis jeg ikke får min vilje. Det er måske lidt en hæmsko for projektet, at jeg bor alene.

Nu har jeg aldrig…

Overskrift på dr.dk:

Lynekspert: Lyn er utilregnelige 

Dorte k – elsker agurketid og keder sig lidt på medisterkontoret

 

Odontologisk gåde

Hvorledes kan et hul, efterladt af en mellemstor visdomstand, rumme:

– En kvart rugbrød

– Et stykke pølse

– En hasselnød

– Et halvt broccoli

Dorte k – det må være noget relativitets-noget.

Tirsdagens formiddagstur…..

…var drevet af umådeholden nysgerrighed og al for megen tid til overs.  Jeg besøgte Lust og endte på en eller anden måde med at tale om sponsorgaver, foredrag og Erna’s med en kvinde der mindede meget om Joan Ørting..det viste sig så også hun var ved at uddanne sig til sexolog; hvorefter jeg funderede lidt over om alle kvindelige sexologer bliver skabt i en Joan Ørting form??  Skulle hilse fra Helle i butikken og sige, at hvis en eller flere skulle have lyst til at holde et “foredrag” om det at være lesbisk, så vil hun gerne have et ring eller en mail, og hun vil så arrangere en “foredragsaften” i butikken. Hendes mail-adresse og mobilnr. kan fåes af mig. For de der ikke har været i butikken….den er et besøg værd hvis man evt. liiige står og mangler en sygeplejerskeuniform i latex, en vibrator udviklet af gynækologer eller creme med ekstra tilsatte feromoner…

Mette_NMS – der synes et speculum ikke hører hjemme i en montre i SM-afdelingen.

I disse finanskrisetider..

…har jeg været i Bilka med en havenisse, der overvejede at købe en bagemaskine, men endte med et mandolinjern.

Dorte k – der stadig undrer sig lidt over det med den bagemaskine..

En klassiker –

– at glemme at sætte låget på , før man starter blenderen .

en hel time er nu tilbragt med at skrabe matriklen og mig selv ren for en ækel , gullig substans –
noget, der burde være endt på aftensmadsbordet som cremet og nærende linsesuppe.

Ved gennemlæsning af brugsanvisningen til den diabolske blender ser man så følgende advarsel `

dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af personer med begrænsese fysiske , sensoriske eller mentale evner `

Hvad fanden menes der ? Spotter man ?

Nej, det må være et tegn
fra nu af skal du kun leve af take away !

Dharma sanktioneret take away ! God karma !

 

IngefærBlær

Skumle rase skumle

og skrald mig et vist sted! – Nu må Århus Kommune da snart tage sig sammen, har de skrald i hovedet:

Skraldespandene skal væk fra århusianske fortove. Først kom Arbejdstilsynet og krævede, at folk i midtbyen satte deres skraldespand frem på fortovet. Nu kommer kommunen og siger, at den skal væk…Kommunen har tilbagekaldt samtlige tilladelser til at råde over vores fælles fortove til affald….

(kilde: Stiften)

Hvad så med vores fine (og aflåste) skraldeø i Rådmand Lissbjergsgade? – skal den måske fjernes igen for at gøre plads til – flere biler?

Og så fabler de igen om skraldesug…. – hvis de begynder at tale om en port igennem Erna’s lokaler…