I disse timer for 20 år siden, var Ernas håndværkere igang med de sidste lag lak på Ernas Disk. Det forlyder, at diskens særlige højde skyldes, at man tog den laveste og den højeste kvinde tilstede og så målte man en passende højde ud, så de begge kunne stå behageligt…
Det påståes desuden, at baren er bygget så solidt, at hvis bomben springer, vil den stadig stå tilbage som et vartegn i Mejlgade 71…
De eneste ting som ellers har overlevet i disse 20 år, er to røde lænestole, en stor sort barstol samt kurvestolene fra Kvindehuset. Dartspilet havde sin tid, derefter kom poolbordet og nu er det bordfodbold der svedes over. Men faktisk har vi altid været en meget sportsglad café – mere om det senere… (!)
Glade for musik er vi også og som noget af det første, blev der investeret i en dobbeltkassettebåndoptager, så kunne man nemlig skifte mellem hele to mix-bånd – det var så smart! (Hanne Boel – Don`t know much about love var et af årets hits (fra Kinda Soul (1992) – og ellers lyttede vi bl.a. til og selvfølgelig også…).
Åbningsreceptionen den 08.marts 1992 (det var en søndag) tiltrak folkemængder, og vi løb tør for både fadøl og flaskeøl, hvorfor vi måtte låne 6 kasser øl af Musikcaféen. Hvad vi ikke havde set, da vi kørte af sted med kasserne, var at det var sort guld! – omsætningen fra den dag er iøvrigt aldrig slået…
Random – Vi ses i morgen – dernede hvor vi hører til…