Årets lebbefilm på festivalen

Alle film vises i Palads Metropol klokken 19.00 – www.biobooking.dk

Mandag d. 22. oktober: Loving Annabelle

Mange har som teenagere prøvet at brænde varm på en lærer, få gjorde noget ved det. Det gør derimod 17 årige Annabelle, som falder for sin engelsklærer Simone på en katolsk kostskole i USA. Simone viser sig ikke at være helt uimodtagelig, og snart lurer katastrofen. Filmen er en moderne version af den bittersøde ’Piger i uniform’, der i 1931 pionerede ved at skildre lesbiske positivt. Siden har meget ændret sig – Annabelle er afklaret og ude af skabet, den erotiske spænding er til at tage og føle på, og publikum spises for en gangs skyld ikke blot af med et kys.

Instruktør: Katherine Brooks
Cast: Diane Gaidry, Erin Kelly
År: 2006 Land: USA Længde: 76 min
Sprog/tekster: Engelsk uden engelske undertekster
http://www.cglff.dk

Tirsdag d. 23. oktober: Itty Bitty Titty Commitee

Den generte, lesbiske Anna forvandles fra pæn pige til hårdkogt handlekraftig, da hun havner i den radikale feministiske gruppe Clits in Action og bliver mere end almindeligt betaget af gruppens sexede, rebelske leder Sadie. Instruktøren, der gav os ’But I’m a Cheerleader’, leverer her et univers befolket af seje kvinder suppleret af musik fra Le Tigre og Peaches. Politik er ikke filmens ærinde, og man skal ikke se den for at få et indblik i feminisme – men for at få en solid dosis skæg og ballade.

Instruktør: Jamie Babit
Cast: Melonie Diaz, Nicole Vicius, Guinevere Turner
År: 2007 Land: USA Længde: 87 min
Sprog/tekster: Engelsk uden undertekster
http://www.cglff.dk

Lørdag d. 27. oktober: Tick Tock Lullaby

En lille skæv komedie om nogle af livets store beslutninger og kampen om, hvorvidt (og hvordan) man får en baby i et lesbisk forhold. Butch-kunstneren Sasha er ikke sikker på, at hun vil være mor, og kæresten Maya er også i tvivl. Med en forestilling om at ”straight people” har det lettere, skaber Sasha to fiktive female-spioner på jagt efter sperm i det hippe London. Gradvist tager fiktionen overhånd og påvirker hendes eget univers.

Instruktør: : Lisa Gornick
Cast: Joanna Bending, Raquel Cassidy, Lisa Gornick
År: 2007 Land: England Længde: 73 min
Sprog/tekster: Engelsk uden undertekster
http://www.cglff.dk

Vises sammen med den korte dokumentarfilm ’Sparky’ – et indblik i de overvejelser, der går forud, når et barn kommer til verden med fire homoforældre.

Se hele programmet for Filmfestivalen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.