Gadagung gadagung

Hvad bliver der af hestepiger, når de bliver voksne?
Med dette spørgsmål in mente drog en lille flok udsendte disciple på Travbanen.

Status:

Bibi havde smurt sandwich til alle og vandt kr. 100,-, som hun straks formøblede på at tage til Ålborg. Inden da nåede hun at glædes over at vinde penge på et løb, som stadig manglede en omgang..

Line spillede udelukkende på heste med navne på ekskærester. Eftersom hun tabte kr. 86,- , må det formodes, at visse af disse aldrig forlod paddocken… Til gengæld var hun selv blevet skudt, hvis hun var en hest, idet hendes ben måler henholdsvis 112 og 110½ cm, og hun derfor var blevet kategoriseret halt… Måske kunne hun i snævre tilfælde være brugt til avl.

Den lille molekylære østtysker vandt en håndfuld skinnende mønter og brugte lang tid på at sikre sig, at de ikke var monteret med spionkameraer.

Eksøkonomaen startede med at spørge, hvorfor oddsene på hestene ændrede sig fra løb til løb. Da hun forstod, at der faktisk startede nye heste i hvert løb, nøjedes hun med at ryge og drikke og skumle over sit tab af kr. 20,-. 

Dorte k stolede i sin grænseløse naivitet og hesteglæde på bovlamme, spatbenede krikker, der kostede hende en net sum andragende kr. 86,-.

I øvrigt ender hestepiger med at blive gift med kørelærerens kone.

Dorte k 

One Reply to “Gadagung gadagung”

  1. ja, og jeg kan hermed oplyse: mine mønter er fri af spionkameraer og skjulte mikrofoner. Den lille plet på dronningens øje har – efter min molekylære analyse – kun været et styk tykkegummi højst sandsyndlig tykket af Christoph Kolumbus i 1753 men undersøgelsen fortsætter… jeg mangler jo en centrifuge for mine analyser og prespeciæle-studerende roterer bare ikke hurtig nok…
    Og da min hemmelig status som agent af den østtyske efterretningstjeneste (kort: ost-ret) nu er afsløret kan jeg lige så godt offentliggøre mine 5 vigtigste opdagelser om Danmark:
    1. Danmark blev besæt i 1940 fordi Tyskland kunne sikre sig sprit og lakrids monopolen
    2. Danmarks 6. største by er blevet bygget af myr og ligger i Randers Regnskov
    3. Danmark har ingen frilevende vildsvin og der er en eller anden ting galt med deres bæver
    4. Danmarks dronning blev hemmeligt udvekslet med en anden kvinde (sammenligner profilen på 20 kr. mønter fra 1991 og 2001!!!)
    5. Erna

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.