Bare det ikke blæser… (I.)

Bare det ikke blæser – sagde jeg i morges – og det gjorde det så ikke, så Røvkassens udsendte har i dag besøgt Sculptures by the Sea med denne reportage til følge:

15.10: 1.pitstop: indfinder mig på Tangkro(g)en og går straks i katalogteltet og derefter i baren, hvor en shawarma til 35,- og en 30cl fadøl til 25,- indtages mens programmet studeres: man kan vinde en rejse!

15.25: Påbegynder dagens kulturelle eventyr. Tangkrogen er blevet meget lækker og indbydende efter den er blevet drænet og spartlet. Jeg skal ikke komme nærmere ind på de enkelte skulpturer, dem kan I selv se, men der er rigtig mange mennesker, barnevogne, hunde og stavgængere på ruten og mange taler udenlandsk.

15.50: 2.pitstop på Helnan, efter at have ledt efter prinsgemalens torso. Fandt den bag toilettet. Miniatureudstilling i forhallen og en øl til 35 kroner. Gode tisseforhold.

16.00: Tænder en smøg uden tanke på de 40+ trin op til Varna palæet. Vi og skal altså holde en fest her! (før det helt forfalder)

16.30. Ankommer til en af de få danske lokationer som indeholder to kropsdele: Ballehage. Her ender ruten.

16.35: Tænder en smøg uden tanke på de 40+ trin op til skoven, hvor der er sjove lyde. Nogen har glemt nogle papkasser. Returruten er nu endnu mere befolket, render ind i utallige glade homoer.

17.25: 3.pitstop tilbage på Tangkroen, husker at udfylde og aflevere til ‘konkurrencen om bedste skulptur’ og drikker en øl til 25 kroner.

17.40: Forlader nu Tangkrogen – FøFood kalder: de har tilbud på Tonic (8 kroner!)

18.30: 4.pitstop: En Guinness til at skylle det hele ned med…

og så lidt billeder (tryk for at se dem større):

6: En brændestabel enhver må misunde23: Med nål og tråd skal jorden syes sammen
17: Havetraktor19: prinsgemalens torso
27: Vand gardin29: Søjlen
Varna57: Svane
44: Kunst og Kraner49: Kasser i skoven - her bor ballehagekvinden...

Jeg synes helt sikkert man skal tage ud og opleve opstillingerne: der er meget at kigge på, både mennesker og kunst, det er en god gåtur og en udmærket lejlighed til en skovtur/strandtur. Bare det ikke blæser… – husk forfriskninger til turen!

Ruteopmåler:
Fra Tangkrogen til Ballehage (afstikker til Varna): 2,56km
Fra Ballehage til Tangkrogen (gennem skoven): 2,60km

i alt 5,16km – afsæt 2 timer til turen…

Random – fodglad for et fodbad

sculpturebythesea.dk – med interaktivt kort

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.