Hvor er det dog et trøstesløst liv

– når månedens indkøb af ‘elektrisk apparat’ andrager:

En støvsuger! 

Man ser jo ikke ligefrem frem til at komme hjem og pakke dyret ud og teste alle dens funktionaliteter. Og købet udløser næppe en teknologisk omsorgsdag…

Dog giver det mig lejlighed til endnu engang at harcelere over EU og harmoniseringsregler: Jeg begriber ikke, at man ikke for længst har standardiseret støvsugerposer. I stedet for fik vi betænkninger om agurkers krumningsgrad og kierin-pacere (!) – og så skal Danmarks landskampe selvfølgelig sendes på landsdækkende tv – altså!

Random

Grey’s Anatomy: The Music Event…

Flere amerikanske serier har haft musical episoder (Top 10 Musical Episodes) og nu er turen kommet til Grey’s Anatomy. Se et preview her med bl.a Chandra Wilson og Sara Ramirez (Dr. Callie Torres). Det forlyder, at Kate Walsh (Dr. Addison Montgomery) dukker op…

Rygters Bureau‘ oplyser at, Chyler Leigh (Lexie) skal synge Anna Nalick’s Breathe (2AM) – Snow Patrol’s Chasing Cars, synges af Sara Ramirez, Kevin McKidd (Dr. Owen Hunt) og Chandra Wilson (Dr. Miranda Bailey) og så synger Sara R. Kate Havnevik’s Grace og Brandi Carlile‘s The Story NB. Hun vandt en Tony Award i 2005 for Monty Python’s Spamalot.

Premiere i USA den 31.marts – previews