IBens Jomfrutur

Gårsdagens kriminelt kolde majdag gjorde turen til Sias koncert i Vega til en våd oplevelse: Første gennemblødning skete således allerede på turen til Århus Banegård, hvor DSB heldigvis havde valgt at køre til tiden.

Note til selv: Må man egt. laminere sine selvprintede togbilletter? – Damen havde meget svært ved at klippe i den våde lap…

Velankommet (til tiden!) i Hovedstaden, var det tid til dagens anden gennemblødning på vej til en af byens små brune bodegaer, hvor man stadig kan få sig en pils og en smøg i mørket. Man føler sig helt illegal når man sidder der og nyder. Dagens 3.iblødsætning fandt sted på turen hen til kort madintermezzo på fancy køwenhavner café, hvor de serverede det samme som man serverer på alle caféer… – så hellere Shawarma Grill House på strøget, hvor chilisovsen bringer minder om mangt en bytur i 80’erne.

Så gik det ellers i raskt trav mod Vega, Folkets Hus, hvor Lange Svend lige har fået opkaldt en sal efter sig og: dagens 4. og heldigvis sidste byge.

Note til selv: Man må godt laminere sin selvprintede koncertbilletter!

RebekkaMaria varmede os fint op med et energisk sæt og klokken 21.00 indtog Sia scenen iført rødt/hvidt gevant og sit altid smittende humør.

Vi fik en umådelig godt sammensat sætliste bestående af nye popsange og gamle kendinge: Fortolkningen af Madonnas Oh Father er eminent og Clap Your Hands fik virkelig festen i gang. Koncerten blev flere gange afbrudt af gaveudpakning og kærlige udvekslinger med publikum, hvilket kun medvirkede til at højne oplevelsen. Forhåbentlig er der snart en koncertarrangør i Århus som inviterer dette livstykke til byen.

We are Born udkommer 07.juni. Sia medvirker desuden på det nye Christina Aguilera album ‘Bionic’, samt på soundtracket til ‘The Twilight Saga: Eclipse’ (nummeret My Love). Man kunne i øvrigt efterfølgende erhverve sig en dobbelt cd med hele koncerten, nice!

Sætliste:
01. The Fight
02. Buttons
03. Big Girl, Little Girl
04. Little Black Sandals
05. Oh Father
06. You’ve Changed
07. Lentl
08. Never Gonna Leave Me
09. The Girl You Lost To Cocaine
10. I Go To Sleep
11. Cloud
12. Clap Your Hands
13. You Have Been Loved
14. Breathe Me
Encores:
15. The Co-dependent
16 Soap In Your Eyes – improv
17. Soon We’ll Be Found

Tidligere indlæg:
| 13.marts 2010 | 29.januar 2010 | 13.maj 2009 | 25.april 2009 | 07.feb 2009 | 12.sept 2008 | 09.dec 2007 | 02.august 2007 | 20.marts 2007 | 11.juli 2005 |

Random – Som erfaren nattogsbenytter blev jeg en kende overrasket over DSBs åbenbart nye tiltag med at spille festlige marchmusik på perron 6: vi fik både champagnegaloppen og jeg tror sågar Kronprinsens honnørmarch…

IBen klarede turen i fin stil og undgik iblødlægningen… Note til selv: skal altså have en ny taske…

Sia – Store Vega 12.maj 2010 // Sia Live i Vega 2009

Sia - Store Vega - 12052010 // (Foto: Henrik Reerslev - www.dermauser.com)

GB Quiz 0207 – Resultat

Selvom en række stamspillere valgte at forlyste sig andre steder, kunne vi stille op i vores klassiske 4-4-3 opstilling. Men efter at have allerede 2 kugler i kassen testede vi nogle nye kampstrategier: New Kids koncentrerede sig om deres drikkevarer i de første to runder og prøvede at angribe i runde 3 i trekantsformationen helt fra bunden. Klitrækken prøvede angrebet fra fronten og Røvkassen testede last-minut-rednings taktikken. Alle tre taktikker førte ikke til endnu en kugle, men holdene kan nu meldes kampklar til finalen den 28.05. …

Holdopstilling:
Røvkassen – Biibii, Dorte K., Øøøø, Den lille tysker
Klitrækken – Stereo, Den Italienske Sushi-chef, A + M
New Kids – Aldrig mere Hobro, Bob, AM

Og her er det endelig resultat:
11. Kelean: 4 + 7 + 2 = 13
10. Tequila Tramps: 10 + 5 + 2 = 17
09. New Kids: 4,5 + 5 + 10 = 19,5
08. Sallys 1. gang – igen: 10 + 9,5 + 3,5 = 23
07. Team Gro/Malena – går efter guldet: 9 + 7,5 + 7,5 = 24
06. Undskyld, vi er fattige på lebber i dag: 10 + 7 + 9 = 26
05. Anns 2. gang: 12 + 8,5 + 6,5 = 27
04. Røvkassen: 11 + 9,5 + 10 = 30,5
03. Klitrækken: 11 + 11,5 + 9,5 = 32
02. Frk. Holmriis: 10,5 + 10,5 + 12 = 33
01. Ejnar & Ko: 11 + 12,5 + 11 = 34,5

Vi siger tillykke og giver vores respekt til 2-mænds-holdet Ejnar. Og vores opgave til finale-runden bliver at lære sangtekster!

Den lille tysker – vice-røv 😉

Giddyup, giddyup

Husk galop Kr. Himmelfartsdag! Jydsk Væddeløbsbane inviterer på Galopdag med 5 galop (og 2 travløb) – banen vurderes regnblød og totalisatoren åbner kl.12.30. Første løb afvikles kl. 13.00 og så går det ellers derudaf i rask galop… – hent programmet her…

pigelilIbrahim

Giddyup, giddyup – Hyp-hyp – klippety-klop – Gadagung-gadagung – Vrinsk-vriiinsk

Fordi vi holder af allitterationer og onomatopoietikons