1600 underdrejede homoer

En beretning om Eurodams Gay Cruise’s ankomst til Århus!

13.00: Stiv vestenvind og krabbe søer blev man mødt af ved Cruisekajen i Århus – ja sågar den jydske pigegarde var trukket i uniform for at gøre kajlægningen ekstra festlig – de kæmpede dog en del med de plisserede og truthornene. Ligeledes holdt 8 tourbusser klar til at fragte folket rundt til jydske højdepunkter, museer og attraktioner. Og en større flok guides blev briefet om at det var homoer de skulle køre rundt med.

13.25 blev slæbebådene sendt ud og 13.40 blev de hejste flag strøget, da det måtte konstateres, at det skæve skib ikke kunne komme i havn.Forhåbentlig har de mere held med at lande til Outgames i morgen lørdag.

Så tæt på og dog så langt borte... Så tæt på og dog så langt borte...

Undertegnede og den Jydske måtte pænt pakke trøje (!) og truthorn sammen. Så er det jo kun godt at man kan gå ud og nyde en fredagsøl: i dagens anledning en overgæret Grøn-te-øl på 5,0% indtaget på Sct. Clemens bryggeri

Husk at Sappho er åben i aften og ligeledes lørdag aften – for os som blev ladt tilbage…

Random

Guld!

– det meddeles fra hovedstaden, at Team Diers har vundet finalen over Berlin med 6 – 0. Outgames guldet er i hus!

Updates:  Og så blev det ligeledes guld til håmbolherrerne – tillykke!

 Random

Fire Fester for Kvinder

Der er 4 officielle kvindefester til Outgames og de ligger selvfølgelig oveni hinanden. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke har fordelt dem over ugen – men man har åbenbart tillid til, at folk efter en uges idræt, kor, tango, konference og outcities er klar til 4 kvindefester på 2 dage – yeh right!

Fredag den 31.juli  

WILD WOMEN DO [link]
Park Nightclub, Østerbrogade 79 [kort]
Klokken: 21 – 05
Pris: 150 kr i døren


SKIN – The Pussy Edition [link]
Salt, Vesterbrogade 2A [kort]
Klokken: 23.00
Pris: 200 i døren
Opvarmning: Inden der skal tages svære valg om hvilken fest man skal til, kan man hænge ud på Womens Space, hvor der er ‘Closing Party Surprise’ i form af bandet Betty fra kl.17.30 ca.

Og i vores egen One Love City, kommer Ernas husorkester Ernas Allstars og spiller op til fest for alle kl.20.30 efterfulgt af DJ Hoppe

Lørdag den 01.august  

Vela’s Female Pride Party [link]
Hal D, Strandgade 100 [kort]
Klokken: 22.00 – 05.00
Pris: 150 i døren

Club W Women’s Pride Party [link]
Cph Skate Park – Enghavevej 78 [kort]
Klokken: 21.00 – 05.00
Pris: 100 i døren

Opvarmning: fra klokken 13.00 er der Pride Parade – læs mere om ruten og showet her

NB. hvis du bliver væk, så gå ned i One Love City – så skal du nok blive fundet igen!

RJR

Finaledagen!

Bam bam bam!

Team Diers spiller finale i fodbold klokken 12.30. Håmbolherrerne DDL 1 skal spille finale mod Oslo kl.15.45. Og det er i Valby.

Og tusind tak skal der lyde fra kontroltårnet til alle Jer udsendte medarbejdere som via sms og mails har holdt Røvkassen orienteret med dit og dat i ugens løb – af hjertet tak! – Vi MÅ jo bare mødes til noget Outgames reunion med noget G/T …

Random – aka Ernst Stavro Blofeld…

En drypper på degnen

– lidt stille har det jo været i Århus’ pulserende homo-segment i den sidste uge, men det laves der om på i morgen fredag hvor Outgames kommer til byen:

Inden Eurodam Gay Cruise lægger til kaj i København, kigger den homofyldte husbåd nemlig forbi Århus, hvor der ifølge skibslisten forventes ankomst klokken 13.00 og afgang igen klokken 19.00.

Random – som vil stå klar med en trøje… (the only gay in the village)

NB. Festuge programmet er i dag blevet offentliggjort – et par gode overraskelser, men mere om det senere…

Store semifinaledag

– hele dagen i dag er der spændende kampe i volley, fodbold og ikke mindst håmbol, hvor Danish D-Lite 1 og 2 mødes i semifinalen klokken 13.00. Husk også Den Kgl. Ballets bronzekamp kl.17.10 efterfulgt af endnu en bronzekamp med Århusiansk deltagelse.

Kig forbi i Valby!

Outgames: Hvad sker der i dag

Update: Århus Butterflies spillede 4 kampe i går og vandt en enkelt og endte således på en 11.plads.

Trods jungletrommer og heftig rygtespredning, så spillede Anne Linnet altså ikke i One Love City i går – hun var blot på visit…

UPDATE: Team Diers har spillet sig til finalen i fodbold efter sejre i kvart- og semifinale på 13 mål – jeg tror vores Udsendte ser dobbelt…

UPDATE: Kvartfinalen 15 – 0 og Semifinalen 13 – 0 – for vildt!!!

UPDATE: Den Kgl. Ballet har spillet en tæt bronzekamp, hvor de i første halvleg var bagud med 2 mål. Trods en kæmpe fighterindsats og et medlevende publikum, tabte  Sylfiderne desværre medaljerne med et nederlag på 11 – 13.

UPDATE: DDL 1 slog DDL 2 og skal spille håmbolfinale i morgen. DDL 2 spiller bronzekamp om lidt…

UPDATE: Det blev en herrekamp: DDL1 førte med ét mål ved pausen, men vandt med 5. Og de 3 mål scoret indenfor de sidste minutter DDL2 var trætte og kunne bare ikke mere.

UPDATE: DDL2 i Bronzekamp mod mod PAN1, der jo er forsvarende Outgames-mestre. Kampreferat (referenten er Røvkassen bekendt):

Og vi løb røven ud af bukserne og bollerne ud af trussen. Fuck vi kæmpede! Men vi tabte stadig med ét fucking sølle mål. Men hvorom alting end er, så vil jeg gerne rose begge vore modstandere idag for rigtigt fair kampe, godt sportsmanship og at de røg med på det gode humør. Vi kæmpede – men de var bare bedre end os.

Og vigtigst af alt:

VI HAVDE DET VANVITTIGT BEDSTE HEPPEKOR!!!!! Mere end 50 mennesker var troppet op for at støtte os. Med megafoner, klappølser, champagne til pausen, osv.

Det har været en helt forrygende oplevelse – og nu skal der bare festes igennem!!!!!!!!!

 

Tillykke til DDL 2 med den trods alt gode 4.plads og med jeres gode statistik!

Hold på tøjet – der er penge i skidtet

Fra Århus’ outgames ekspert i stil, mode og rus, oplyses det, at Århus delegationen har fået ry for at være helt fantastisk venlige og imødekommende – og de røde onelovecity-trøjer står i så høj kurs, at mange er begyndt at spørge om, hvor de kan købes… og prøver at byde på dem…

Så når Eurodam Gay Cruise lægger til kaj den 01.august med lasten fyldt med homoer, er der sikkert basis for at lave en god forretning og sælge trøjer som merkandis…

Længde:285 meter
Etager: 11 passager dæk
Kapacitet: 2,104 passagerer
Crew: 929

RJR

Melbourne rykker!

På Frue Plads kan man hver dag under Outgames opleve Yana Alana & Tha Paranas [video] – ‘Warning: Expect course language and highly embarrassingly yet entertaining hissy fits.’

Onsdag den 29.07: 18.30-20.30
Torsdag den 30.07: 19.00-20.30
Fredag den 31.07: 15.00-16.30

RJR

Byen rundt med Outcities program… – Outcities på politiken.tv

Information: Homofest for alle

Sporten kort

Softball spillerne hygger sig i Stenløse, hvor der i dag er finaler. Det Østjydske damefodboldhold Team Diers har indtil videre haft en forrygende turnering med lutter overbevisende sejre og en enkelt uafgjort kamp mod Tyskland.

De er nu nummer 1 i puljen og skal i morgen torsdag gerne spille sig i finalen, så kom glad og kik med – det foregår i Valby…

Random – og tilbage til studiet…

Outgames er nu halvvejs…

ArtCruising

Et af Outgames’ spændende arrangementer starter i dag onsdag: En marathon kunstudstilling i kødbyen som omfatter minimum 14 udstillingslokaler og mindst 70 kunstnere (Facebook) – udstillingerne åbner klokken 17.00 med efterfester på Jolene & Warehouse 9.

Kig forbi!

 ArtCruising

Medaljer i sigte – Ja!

– det meddeles fra Røvkassens Udsendte til Outgames, at begge herrehold i Håmbol er gået videre til semifinalerne…

Vi glædes på deres vegne…

Random – live fra kontroltårnet…

UPDATE: Der indløber mystiske, kortfattede sms’er om at ‘Vi er bagud mod Pan’ –  og ‘1.halvleg endt 7 – 5 til de andre’

UPDATE: ‘nogen’ har spillet mod Forstadskusserne og tabt 9 – 13 – det vides ikke i hvilken sportsgren…

UPDATE: Opklarende sms: Det er Den Kgl. Ballet som har tabt til Pan 9 – 13

UPDATE: Den Kgl Ballet møder Norge i kampen om bronze på torsdag kl. 17.10 i Valbyhallen – Heppelebber og heppebøsser og heppeheteroer og heppewhatever – mød op! – de har alvorligt brug for Jer!

UPDATE: Den Kgl Ballet drikker nu øl med Pan og Norge – alt er vel!

Dans, dans, dans! ..

En af de største oplevelser ved ethvert større homostævne, er konkurrencerne i selskabsdans. Under Outgames i København foregår dansen i DGI-byen fra mandag den 27. til fredag den 31.juli i tidsrummet 10 – 16 (ca.) – og det kan virkelig anbefales at tage en dag på tilskuerrækkerne: Der danses i kategorierne E til A, hvor A-danserne er toptunede, flere helt tydeligt med en fortid som konkurrencedansere. Der danses 5 standard ( vals, tango, wienervals, slow fox og quickstep) og 5 latin (samba, cha-cha, rumba, pasodoble og jive).

NB. bemærk at der efter konkurrencerne onsdag og torsdag, er et spændende aftenprogram med konkurrencer i 2-step og linedance! – yeeehaaa!

RJR

Byen lever!

Et hurtigt visit kunne det lige blive til i går, og det kan klart anbefales: selv inden sportskonkurrencerne er kommet i gang vrimler det i København: I går søndag kunne man bl.a. overvære modeshow og La Traviata på Nytorv, hvor homoer og hattedamer kæmpede om pladserne. På Nikolaj Plads kunne man opleve kulturborgmester Pia Allerslev få monteret et flot fuldskæg, som hun senere fremviste i One Love City. 
I Womens Space ved Frederiksholms Kanal var der hele dagen tæt belagt på de store sækkestole og her er både mad og drikke og plads til en lille lur. På Pride Square lige rundt om hjørnet, er der hele ugen boder, barer og liveunderholdning. Og i Århus’ egen One Love City var der hele søndagen godt besøgt og der bygges stadig videre på ‘byen’ som er et kunstværk i sig selv.

Eneste malurt i bægeret: vi fik ingen Rådhuspandekager! – men ellers en finfin reception på Røvhuset… (Pia Allerslev havde dog lagt skægget…)

Ernas Udsendte

Mandag: I eftermiddag skal håmboldamerne Den Kgl. Ballet i kamp for første gang og Volleydamerne Århus Butterflies, har allerede lagt godt ud med sejre i de to første kampe mod Holland og Norge 🙂

Update: Århus Butterflies har lige tabt til Tyskerne. Om lidt er der kamp mod Russerne!

Update: Håmbolherrerne er nu også kommet godt i gang og har vundet 2 ud af 2 kampe…Update: fra uvederhæftig volleykilde oplyses, at alle kampe spillet af Danish D-Lite´s 1 og 2 hold er vundet!

Update: Århus Butterflies tabte desværre en tæt kamp til Russerne, nu venter endnu et Hollandsk hold… – som de desværre også tabte til. Dagens status: 2 vundne og 3 tabte kampe.

Update: Den Kgl. Ballet – hvis navn ene og alene hentyder til spillernes sylfideagtige og yndefulde fremtoning er nu trådt ind i turneringen. Røvkassens udsendte følger kampen fra tætteste hold og kan oplyse, at det ved halvleg står 7 – 6 til modstanderne fra SAS.

Update: det meddeles fra hallen, at SAS tørrede gulv med vores pattedøende piwer: slutresultat: 9 – 14 til SAS.

Næste kamp er klokken 19.00! – mon staben af læger, massører og andet sundhedspersonel kan få holdet klar?

Update: Den Kgl. Ballet kan nu åbne dagens første øl! – det blev desværre et nederlag til… – denne gang til Norge på 11 – 15. Så er der kun en bronzekamp på torsdag at tænke på….

 

I One Love City, er der i eftermiddag Verdensrekordforsøg i Synkro klokken 17.00 og livemusik fra scenen med Århus E klokken 19.00 – 22.00 – One Love City program [pdf]

Kig forbi!

Womens Space er nu åbent

– Ernas og Røvkassens Udsendte har nu indtaget 6.personers hængekøjen i Womens Place ved Frederiksholms Kanal med samt kvinder fra Canada og Manchester.
Her er ligeledes Fatboys sækkestole, sofaer og festivalstole at hænge ud i efter en lang dags traven.

Musikken er fin, dog lidt høj og alkohol kan købes…

Kig forbi!