På tur med LPS (Lesbiske På Slingrekurs)

Motto: En fugl i hånden er bedre end ti på Blender.

Der er måske nogle læsere der vil undre sig over hvem LPS er, men det er meget simpelt: Vi er en udbrydergruppe fra LOF, der har fået nok af at rende rundt og kigge på fugle. Det blev en lille smule kedeligt i længden at kigge på langpattede strandkællinger og toppede lebbedykkere, for slet ikke at tale om brækfugle og dumme gæs. Vi vil meget hellere se på sjove ting i naturen og det danske landskab.

LPS’s erklærede formål er at finde finurligheder og spas i det ganske danske land og måske udlandet, hvis vi har råd.

Den første tur gik til Vestjylland. Denne del af landet viste det sig, at der i virkeligheden ikke er så meget at fortælle om. Men vi fandt dog lidt. Hvem kender ikke byerne med de underholdende navne Tarm og Lem, men er der måske nogen der har hørt om Neder Fidde og Over Fidde? I den forbindelse rejser der sig flere spørgsmål: Hvor sidder Over Fidden egentlig???? Måske i nærheden af landsbyen Dåsen?

Ja, vi spørger bare…

www.lesbiske-på-slingekurs.øl