Det korte lyse hår og den tunge basgang sagde det hele. Vi fortabte os i den smukke næse, de blå øjne og den kilo-tunge tommelfingerring. Først Skanderborg. Så Univers. Nu Fatter Eskil.
Hun kiggede os i øjnene – en ung pige kunne jo nærmest forveksle det med et flirtende blik, det hun sendte os. Vi smilede igen og kastede lange blikke efter hende, da hun med tunge skridt gik hen og pakkede sit grej sammen… og gik hjem med Poul Halberg!
Hvor blev du af, Jette? Har alle vores drømme om slagbas og morgenmad på sengen i nedlagt landbrug på Mols været forgæves?!
Anja og Korrektricen