Jeg vil også ha..

en butler. Ligesom den rare gamle dame på DR1 i aften.

Elsker livstykker. Altså ikke beklædningsgenstanden.

Og kan i øvrigt oplyse, at clavicula-føljetonen nu nærmer sig sit dramatiske højdepunkt: Jeg skal brækkes op på torsdag. Men jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på min fornærmelse over at jeg er indkaldt til klokken 15.15. Det betyder at jeg skal faste – i vågen tilstand! - fra kl. 0915! Og jeg må ikke indtage alkohol efter kl. 2000 onsdag aften.

Jeg håber ved gud man kan gå derned og få cava en anden dag..

Dorte k

Fest update

Til kvindefesten på fredag på Blender er der udsolgt i forsalg – men der er et antal billetter til salg i døren…

Til Erna's fødselsdag på torsdag den 08.marts er der fri entré og gratis fadøl så længe lager haves fra kl. 15.00 – Ernas Allstars spiller svedig funk, R&B og disco fra klokken 19.30…

Random

Oscar nite

Højdepunkter: at Helen Mirren vandt og at Martin Scorsese endelig fik sin fortjente oscar. Jeg savnede lidt mere underfundige takketaler og så blev jeg vældig distraheret af Jennifer Hudsons højre bryst som var faretruende tæt på at poppe ud af den røde kjole. Melissa Etheridge vandt en oscar for bedste sang og kyssede og takkede konen Tammy Lynn Michaels. Og hvor mange gange skiftede Ellen tux?

Lesbians at the Oscars

Diva Battle: Beyonce vs. J-Hud

Random

Ånsgyl ..

Her fra privaten skal lyde en dybtfølt undskyldning: Jeg troede ikke at Vorherre læste med i Røvkassen og så, at jeg gjorde nar af hans snevejr.

Det er min skyld, at Danmark gik i stå. Hvem skulle have troet, at Nemesis, Hybris og Vorherre var bonkammerater.

Til gengæld har jeg givet mine medmennesker morsomme, fodtrampende timer i festlig venten på offentlige transportmidler. Og Bilka er selv ude om det med taget. Det har man for at føre makrel i tomat i 10-pakker og for at tillade sokker i sandaler på matriklen.

Dorte k

Update:

Lige en opfølger på gårsdagens diskussion: Britters har fødselsdag den 12/02/1981, og nærmer sig dermed de fatale 27 år.

Man kan bruge en minijack—>phono adapter til at koble sin mp3 afspiller til Erna’s anlæg:



Eller evt. et minijack—>phono kabel:



Den der iPod shuffle er da godt nok en lille lækker sag! – Hvilket man så sandelig ikke kan sige om VorAvis selvportræt: Tre bryster kunne hun fremvise og specielt det i midten var skræmmnde – faktisk gik Erna’s putte ned ved fremvisningen.

Samosas fra 711 kan på ingen måde anbefales: de smager som fast, stivnet hønsebouillon.

Og husk nu:

Danish D-Lite Generalforsamling og årsfest 2007:

Lørdag den 24. februar afholder Danish D-Lite generalforsamling og årsfest på Blender. Generalforsamlingen starter kl. 17.00, og efter generalforsamlingen byder foreningen på spisning og fest på Blender. Deltagelse i generalforsamlingen er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt.



Random

Brok brok brok

Jeg har beklaget mig før – men det er altså urimeligt:

den 09. april: Amy Winehouse i Vega
den 11. juni: Dolores O’Riordan med band i Vega
den 13. juni: Tori Amos i Falconer Salen
den 19. juni: Patti Smith i Den Grå Hal på Christiania – NB. ekstra koncert den 20. juni samme sted.

Hvad får vi så herovre: Metallica på Vestereng den 13.juli – Duh!

Dagens friske formiddagsøl: En Baltas hvedeøl fra Litauen og en König Ludwig Weissbier Hell fra Bayern – nam!

Quiz S03E03 – Resultat

Sneflokke kom vrimlende, men det afholdt ikke Blenders fallerede frynser og fyrige furier fra at trodse snuekaoset – faktisk var fremmødet fremdeles fremragende!

Røvkassen stillede med Isbjørn, Pulverslukker, Stereo, Den lille tysker, Alone, Sfinksen og Random, hvorfor vi måtte dele os i to, hvilket selvfølgelig svækkede vores samlede præstation. Vi savnede igen royale populær-videnskræfter i form af Dorte og Bibi – men vi var dækket godt ind generelt: det vi ikke vidste, vidste ingen af os, selv gæt var helt ude i mosen…

Aftenens tena: blomster – ikke lige vores emne…

Holdenes resultat:
New Kids on the blog – nu med snefru: 6½+4½+1½ = 12½
Røvkassen – nu med kælk: 7+8½+3½ = 19

Aftenens resultat:
07. DDL – 6½
06. Kællingerne (?) – 9½
05. New Kids on the Blog – nu med snefru – 12½
04. Ulla and the Pia’s – 13
03. Røvkassen – nu med kælk – 19
02. Kip – 21
01. EjnerX – 22

Emner vi skal læse op på: Vi er stadig totalt imbecile i græske, romerske, polske og andre guder. Vi ved ingenting om royale roser og sjældne krydderier og så mangler vi igen viden om forfattere fra 1800-tallet…


Pligtskyldigt refereret af Random – blokansvarlig – Vigtig note: De 21 aktive pandelapper fra sidste sæson er hermed inviteret til fortæring lørdag den 17. marts på Erna’s klokken 17.00! – nærmere info følger…

Snestorm nu! 2

Agter i morgen at beære København med mit nærvær i studieøjemed. Har derfor tjekket DMI's hjemmeside og opdaget, at de har udsendt et varsel!!! Om farligt vejr!!!

Gys og gru. Indtil jeg så deres definition af en snestorm:

Snestorm: Nedbørmængde overskrider 10 mm svarende til 10 cm sne på 6 timer og middelvindhastigheder overskrider 10 m/s og fygning er sandsynlig over et større område*.

* Ved et større område forstås et halvt amt.

Jeg har hamstret gær. Som vi jo gør i nødens stund i dette vort så hårdt prøvede land.

Dorte k

 

Yummy Yummy!

Direkte importeret fra Stockholm:

Hjortron (multebær, cloudberries, Rubus chamaemorus ) er i familie med Salmonberries (Rubus spectabilis) og smager fabtastisk som syltetøj på vafler…

Skrald

– nu ligner Århus sgu' snart London i sommeren 1976, hvor en længere strejke blandt renovationsarbejderne medførte bjerge af skrald i 3 – 4 meters højde i gaderne. Noget godt kom der da ud af det: I følge nogle rygter voksede punkbevægelsen fra skraldebunkerne…
 
Random