Lokal HCA dag

Han længe leve! Hurrahhhh – en skæv fødselsdagshilsen til H.C. Andersen – Kom til 200 års-fødselsdagsfest i Mejlgade: Lørdag den 02. april kl. 12 – 17 – Hele familien er inviteret. – Der er gratis entré til alle arrangementer – læs mere her: gruppe 38

Random – og Erna’s har selvfølgelig åbent om aftenen…

FaNtasTisK!

– så havde Harry (ham som kysser mere end Mary) jo ret: en fantastisk aften i Arenaen – godt vi har batmænd….

Random – hvor var Mary i øvrigt – vi måtte nøjes med den små Louise…

DDL anmelder landskampen

Her fra Erna’s finder vi det skræmmende, at selv de mest primitive teknologiske landvindinger ikke er nået til Ukraine. Var vi de eneste der græd af grin, da tillægstiden efter 1. halvleg blev annonceret på papskilte? Da vi havde tørret øjnene, blev vi enige om, at de nok var KGB-fremstillede, og at man med importerede 3-D briller på bagsiden kunne læse eks-kommunistiske slagord som: Ned med de satans rige Nordboer og De har Masser af Toiletpapir – Hvad skal de med Sportslig Succes… Mht. til det sportslige: Hvem fyldte Danmarks vanddunke? Nu hvor alle eks-Sovjet-spionerne er blevet arbejdsløse, har de vel ikke andet at gøre end at fylde de danske dunke med ukrainsk vand – fyldt med tungmetaller. Kampen får hermed 3 ud af 6 øl.

Fingersmith

af Sarah Waters vises i øjeblikket på BBC1 som tredelt miniserie (via Homotv) – Jeg har mailet med BBC Prime og de oplyser, at de desværre ikke kan vise serien foreløbig p.g.a. problemer med rettigheder… – Damn!

BBC: Fingersmith tickles the palate (2002)

anmeldelse af bogen

Random

BBC 1: Fingersmith

Aggressiv lille satan…

den der browser hijacker “CoolWebSearch” – Grrrrrrrrrrrrrrrr… – også bare fordi man er nødt til at bruge IE, da intranettet ikke kan køre i andre browsere – skidt, skidt…

Random

Note: You have a nasty About:Blank infection

Fix

Og det er fuldbragt…

The L Word – overview

This is for our international viewers:

This is a community blog for lesbians in the lovely city of Aarhus, Denmark

We have a special section for the l word and these are some of the more important posts – and you are of cuz welcome to comment…

L Word S2 promo’s and previews from Showtime direct links as fast as we get them!

Vote for your favourite character in S2

Season 2 episode guide

S2 episode music list

Links Galore!

Season 2 debate – look in the comments for vital links and stuff (!)

Have fun!

lword

Festskrift / Nytårstale

I anledning af  Røvkassens 1-års jubilæum er det en glæde for Random og Dorte k at holde Røvkassens første nytårstale:

Endnu et år er gået, med sorg og glæde for Røvkassen og dens brugere. Blandt sorgerne var naturligvis Mette Vestergaards landholdsfarvel og afskeden med et gennem mange år højt elsket kæledyrsikon. Mette, Line, Lotte, Sigourney, Alex  m.fl.- I er savnet alle sammen -men vi i Røvkassen vil ihukomme jer og I vil derfor aldrig blive glemt…

Heldigvis har dette år andraget flere glæder end sorger: Den største glæde af alle var naturligvis Røvkassens fødsel. Vi har netop her til aften fået spørgsmålet: Hvorfor startede I egentlig Røvkassen? For det første: Man starter ikke en Røvkasse. Man åbner den. Du ser jo ikke en Røvkasse køre hen af gaden (citat: Erna Hamilton, uofficiel afdød sprogprotektor for Røvkassen).

Nå, men hvor om alting er:
Efter utallige frustrerende, alkoholiske aftener på Cafë Sappho/Erna’s Taverna, hvor ikke altid relevant visdom blev kastet arbitrært i grams var det på tide at finde et forum, hvor al vor visdom blev refereret på korrekt, høvisk og permanent facon. Derfor åbnedes Røvkassen… (Som i parentes bemærket netop denne festaften har rundet 100.000 hits)…

Men – afvigte år har jo bragt utallige glæder: Freksembel glemmer vi aldrig Majestæten sæl til Håmbol-OL i dannebrogs-antræk. Det var FANTASTISK – som i parentes bemærket har været årets ord i mange sammenhænge. Blandt andet til tronfølgerparrets bryllup i maj, hvor Erna’s havde besøg af Mary og andre, bl.a. TV2 Ostejylland. Desuden kiggede mange lesbiske med på TV3 om onsdagen (lillekone-aften); TV3 havde nemlig været fremme i skoene og sikret sig The L Word…Hvilket har afstedkommet en fyldig debat i Røvkassens dertil indrettede fora.

Årets øvrige glæder androg bl.a. Dorte k’s gentagne hjemkomster til hendes forsømte afdeling af Røven (som Røvkassen hedder i redaktionsmunde). Herfra skal lyde en tak til alle de trofaste læsere, der har ventet i ugevis… F.eks. Pulverslukkeren, Den falske Havenisse, Filosoffen og alle de øvrige vildfarne sjæle, der har søgt tilflugt i Røvkassen. Håber I stadig er fyldt med undren…

Randoms afdeling med nyt om stomi og småt  har til gengæld fungeret upåklageligt. En sådan tilstedeværelse er et eksempel for os alle til efterfølgelse (citat Dorte k). Random sender tanker til vores udsendte medarbejdere i Grønland, Belgien, Sydøstasien, USA og de nedre Antiller (hvor det kilder) – vi håber I alle kommer sikkert hjem fyldt med oplevelser, telefonnumre og emailadresser…

Røvkassen lever med Jer og af Jer. Hvis I ikke oplevede noget havde vi intet at skrive om. Altså ud over bind, pletblødninger, overgangsalder, deller, sloggitrusser og problemer med peristaltikken.
(Random har tydeligvis nået en vis alder)…

I anledning af  jubilæet har vi udsat Ordbogen for en gennemgribende renovering. Vi har ryddet ud i kravl og klit –

Gud bevare Danmark og Røvkassen

The Hours

i aften på DR2 klokken 20.00

Amerikansk drama fra 2002.

Clarissa planlægger en fest for en døende ven i 2001. Det foregår ganske som i en roman, som Laura læser i 1951, og som Virginia Woolf skriver på i 1923. En skæbnesvanger dag i hver af de tre kvinders liv, hvor de må overveje, om livet er værd at leve.

Nicole Kidman modtog en Oscar for sin præstation i rollen som Virginia Woolf.

Medvirkende: Nicole Kidman, Julianne Moore og Meryl Streep.
Instruktion: Stephen Daldry.


Det er vist en til videoen – NB. Ed Harris leverer en kanonpræstation…


Random

En særlig dag…

er det jo også i dag, da Sigge ville være fyldt 15 år, men sådan skulle det jo ikke være. I øvrigt formåede han tilbage i 1990 at vække mig, ved at sidde overskrevs på min ene fod og tisse – Pussy power – så det sker… – men han gjorde det aldrig igen…(!)

Sigge2 er trods de revede forhæng og tapeter, en ganske fortræffelig ny mis og ganske sin egen… – og han sætter stor pris på de af Emla vaskede vinduer…

Jo, der skal nok bliver rejer i aften….

Random

Dagen i dag:

Påskedag/påskesøndag er den vigtigste af kirkeårets højtider: her fejres Jesus opstandelse.

Men det er sør’me også blevet sommertid, så det er vigtigt at få rettet uret på VHS’en, ellers optager man jo noget forkert…

Røvkassen har desuden 1 års jubilæum, hvilket jo bør udløse et festskrift.. (Dorte!) – samt fejres med indtagelse af et vis kvantum G/T…

Random

Dagen i dag – nu med æg:

Påskelørdag er dagen, hvor man dekorerer æg og efterfølgende leger æggelege. Påskelørdag kaldtes også “skidtlørdag” eller “skiden lørdag” fordi det var vaskedag.

Der spises Skidne æg, Æggesøbe og Sildesalat

Der handles igen stort ind…

Random – jeg kan ægge’li’kør…