Random Books

I followed these instructions:
– Grab the nearest book
– Open the book to page 23
– Find the fifth sentence
– Post the text of the sentence in your journal along with these instructions

“Når det gælder om at læse i en kvindes øjne, er de fleste mænd analfabeter”

fra: “Den store Citat bog” – som mærkelig nok ligger på mit bord….

Hvad du lytter til når du kører

er åbenbart ikke helt ligegyldigt: Sky News oplyser, at musik på over 60 bpm kan medføre ulykker…
“It’s the speed of the beat that counts.”
Og de lister følgende melodier som de mest farlige:
1. Wagner’s – Ride Of The Valkyries
2. Progidy – Firestarter
3. Basement Jaxx – Red Alert
4. Faithless – Insomnia
5. Verdi – Dies Irae (fra requiem)
Jeg synes nu det er mere bemærkelsesværdigt at der er to klassiske numre på listen…
the RAC Foundation anbefaler easylistening musik på omkring 50 bpm når du skal ud at køre
Og så de melodier som anbefales:
1. Mad World by Gary Jules.
2. Lemar’s – Another Day
3. The Sugababes’ – Too Lost In You
4. Blue’s Breathe – Easy
5. Norah Jones’s – Come Away With Me
Her vil jeg da gerne tilføje: alt med Leonard Cohen
Ifølge undersøgelser er det dog Queen’s Bohemian Rhapsody som er den mest populære melodi at køre til og det forstår man jo godt…
sakset af Random
NB. Tillykke til Margrethe med de 64…- og hvorfor er det i øvrigt ikke en national fridag???

Det virker sgu’…

Så kommer man hjem og så har katten brækket sig ud over den nye sofa – bwaaahhhhh… – og I tell you, så’n en gang misse vomit er altså det rene syre…
Hvad gør man? – heldigvis er man jo ikke helt fritaget for at se lidt tv-shop ind imellem og da Netto så lige har haft et tilbud på “Vanish oxi action”, ja – så faldt bøtten ned i kurven.
Produktet har nu stået sin prøve: og jo, det virker (på relativ frisk vomit) – min sofa er reddet og katten tilgivet….

Pogonatherum // Pogonatherum II.

Og hvor bor du så?

En undersøgelse, som Erhvervs- og Boligstyrelsen har foretaget, viser, at problemet med to sammenfaldende vejnavne i samme kommune vil opstå ikke færre end 16.000-17.000 gange ved [kommune] sammenlægningerne. Derfor arbejder Kommunernes Landsforening, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen og CPR-registret i øjeblikket på højtryk for at finde en løsning.
Tallene viser, at ca. 400.000 danske husstande vil blive berørt og derfor måske skal vænne sig til at skrive deres adresse på en anden måde.
Og det fortæller de os nu – hvad har de ellers ‘glemt’ af fortælle os i forbindelse med kommunesammenlægninger – jeg venter i spænding….

kilde: Tante Berlinger

De grønne poser…

godt at høre, at jeg ikke er den eneste, som ikke aner hvad jeg skal bruge alle de grønne poser til… – der er nu blevet nedsat en komite som skal finde ud af at udnytte de grønne poser og første forslag er allerede kommet på bordet:

Der opstilles en bod til Skanderborg-festivalen, hvor vi uddeler gratis grønne poser – de kan snilt bruges til både gummistøvler, sydvest og underlag m.v.

forslag modtages med glæde…

groenneogsortesaekke

Latextrussen og prutten

er hvad jeg vil fortælle om, men historien er en af Soen’s, så jeg skal lige have checket et par detaljer – men jeg har allerede en lille film kørende…
Stramme latextrusser og så en prut – det kan da aldrig gå godt! – vi ved jo alle hvordan det er med læderbuksen og prutten – ikke sjovt…

NB.
til Jer som følger med i The L Word i nat – sæsonfinale – “Tina finds out about Candace; Marina dates Robin and phones Jenny; Shane’s patrons turn on her and Dana loses a friend and gains a fiancée, while Kit tries to make sense of Ivan’s attention and her reaction to them.” – derefter livechat med Ilene Chaiken

Udskiftning eller montering af fatning

til KP: Du skal bruge: Trækaflastning. Bundstykke. Sut. Mellemstykke. Gevindhoved.

Afbryd strømmen, før du går i gang.
Tænd lyset på det sted, hvor elarbejdet skal udføres.

Afbryd strømmen til det pågældende sted i måler- eller gruppetavlen, bagved alle ølkasserne – Kontrollér, at lyset nu er slukket: Gå på toilettet og tis i mørket.

For at undgå, at andre tænder for strømmen, for at høre den nye med George Michaael, skal du sikre dig, at Rikke er ude og vaske vinduer.

1. Adskil fatningen. I nogle fatninger er der en lille spærreanordning. Den skal trykkes ned f.eks. med en skruetrækker. Her kan man med fordel ringe til en ven, hvis man ikke kan finde den satans dut….

2. Skru den lille skrue løs, som sidder i bunden på gevindmøtrikken mens du bander højlydt…

3. Skru trækaflastningen ned i bundstykket. Skru låseskruen til igen.

4. Stik ledningen igennem og monter “sutten”. Hold pause og drik en øl.

5. Gør ledningsenderne klar, med den medbragte afisoleringstang – sno dem og skru dem fast i bøsningerne. Træk i lederne for at tjekke, at de sidder fast.

6. Træk mellemstykket på plads. Træk lidt i ledningen, så går det lettere.

7. Skru fatningen sammen og hold pause – der må ryges – check at Rikke stadig vasker vinduer

8. Tryk ledningen lidt ind i fatningen. Spænd skruen i trækaflastningen. Træk i ledningen og tjek, at den sidder fast.

9. Tænd for strømmen og hør den nye med George Michael

Gør-det-selv skruet sammen af Random

Lam i portvin

Tilbage i 1998 var jeg sammen med bl.a. Soen på en portugisisk restaurant i Amsterdam, hvor de serverer lam i portvin. Jeg har siden da forsøgt at efterligne opskriften, men det er endnu ikke lykkedes at ramme den helt rigtige smag, så hver gang jeg er i Amsterdam, er jeg nødt til at opsøge pågældende restaurant og lige smage igen…

Reguliersdwarsstraat

Inden man går på restauranten, som ligger i “Reguliertwartstrasse” (så’n cirka) – kan man da lige kigge forbi til happy hour på “the April” hvor de har en roterende bar – det tager ca. en G/T at komme turen rundt…

The new rotating bar of cafe April in 1996

Jeg er nu nået til en midlertidig løsning m.h.t. til opskriften: man tager en flaske portvin og lidt lam af det dyre. Det dyre lam marineres over natten i hvidløgschili-marinade og næste dag smutter man lige ned og henter en ny flaske portvin…!

Så laver man en lækker wasabi-kartoffelmos, mens man smager på portvinen og så steger man de dyre lammestykker, som man så til sidst overhælder med de sidste dråber portvin – når man sætter sig til bords – ja, så smager det næsten som i Amsterdam !

Agnetha Fältskog

Hvor er det stort: “I säsongsavslutningen av Sen kväll med Luuk medverkar en av världens mest mediaskygga artister – skivaktuella Agnetha Fältskog. I programmet visas också för första gången videon till låten ‘If I thought you’d ever change your mind’.
Under sin tid med Abba blev Agnetha Fältskog en av världens absolut största artister. Men hon är också en av musikvärldens mest mediaskygga personer. Nu är hon aktuell med ett nytt album, men hon har ännu inte gjort några framträdanden eller pratat om den nya skivan. Under den senaste tiden har det spekulerats om ett eventuellt tv-framträdande, och den brittiska talkshowen Parkinson och Eurovision Song Contest har funnits med i dessa spekulationer. Men det blir alltså i Sen kväll med Luuk som den svenska världsstjärnan gör sitt första, och hittills enda bekräftade, framträdande.
– Det här är en stor ära. Mig veterligen har inte Agnetha medverkat i något tv-program på 17 år, så jag är fantastisk glad över att hon valt Sen kväll med Luuk, säger Kristian Luuk.”
(kilde: sv4.se)
på fredag den 09. april kl. 22:20

Hjemmetøj

Et rigtigt veldefineret sæt hjemmetøj består ikke af en kimono eller et jumpsuit og absolut ikke et ensfarvet veloursæt – men skal derimod sammensættes af det bedste af det bedste:
Den T-shirt fra festivalen i 1989 som du bare ikke kan smide ud, kombineret med de der udefinerbar-farvede joggingbukser med tydelige knæ, som tidligere gjorde karriere i fitness-centret, men som nu ikke længere kan vises frem blandt andre mennesker p.g.a. uformelighed og ubestemmelige pletter – dertil tilsat et par ældre skisokker med egenudviklet sål af nullermænd og kattehår – heraf udtrykket: Min sok, den holder mig op, – mere magt til skisokken!
På kolde dage kan man ydermere supplere med den trevlede sweater og hjemmehuen (god at have på, hvis man har kolde vægge)

Passionsugen

Hvordan er det nu lige med alle de her helligdage – hvorfor er det lige at jeg holder fri indtil på tirsdag?

Passionsugen:
Palmesøndag fejrer vi indtoget i Jerusalem. Jerusalems borgere hyldede Jesus, ved at lægge palmegrene foran ham på vejen, hvor han red på et æsel (Equus asinus asinus).
Skærtorsdag Jesus blev forrådt af Judas og vi mindes Jesu indstiftelse af nadveren (samt at han vaskede fødder på 12 mænd)
Langfredag Jesus korsfæstes – og dagen fejres både som en helligdag og som en sørgedag. Gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død.
Påskelørdag er ikke en helligdag men dagen, hvor man dekorerer æg. Og efterfølgende legede æggelege. Påskelørdag kaldtes også “skidtlørdag” eller “skiden lørdag” fordi det var vaskedag og så spiste man Skidne æg (opskrift), Æggesøbe (opskrift) eller Sildesalat
Påskedag/påskesøndag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.
(Anden påskedag er en god dag til at hvile i og spise rester. )
2.påskedag/mandag fejres det, at to disciple mødte den genopstandne på vej til Emmaus

(på det skammeligste sakset fra folkekirkens egen hjemmeside) // flere historiske facts og finurligheder

Fyrre dage før Påske:
Hvide tirsdag
er dagen, hvor de hvide fødevarer (æg, boller, mælk) hyldes…
Askeonsdag er begyndelsen på de 40 dages faste op til påske

Note: Blå mandag har ikke noget med konfirmation at gøre, men navnet skyldes, at alterdugen i katolsk tid på denne dag var blå.

søndag i TV – dilemma II.

Så er den store filmsøndag veloverstået – så ingen af filmene – sådan løser man det problem… – optog dog Pearl Harbor – har nu forsøgt at se den tre gange, men bliver ved med at falde i søvn – det må være Ben Afflecks blændende skuespil som bringer mig i denne tilstand…

søndag i TV – dilemma

Store havdyr

– har l lige set 13. afsnit af TLW og de roder rundt i fisk, hvaler og pattedyr – vældig irriterende….
Manatee: er vel en søko og de lever i ferskvand – store grå/sorte klodsede dyr – med en stor tud…og som er vegetarer…
Beluga whale: lever i saltvand, er hvid, har tænder og er kødædende – men er det en hval eller en delfin?

Gramsekage!

Det er forunderligt hvordan indtagelse af alkohol kan ændre ens ordforråd.
En lørdag eftermiddag var jeg hos bageren for at hente smør til morgenbrødet (!) og da Lis og KP ankom i det samme jeg trådte ud af butikken, kunne jeg lykkeligt fortælle dem, at jeg havde købt fjernsyn…

MGP: prøv lige at høre det græske inslag

– og syng så den danske tekst til den græske melodi – det går fint….ja?

og til Jer som følger med i TLW: Locked Up i nat klokken 03.00 på Showtime:A near-riot at the gallery lands Bette and her friends in jail, putting Bette in dangerous proximity to Candace. Shane’s relationships grow more convoluted; Kit meets Ivan, a drag king; Marina contemplates life without Francesca and Tim and Jenny discuss divorce. og det er så næstsidste afsnit. Lige efter udsendelsen er der live-chat med Erin Daniels. – Showtime

NB. Gramsekage = Kransekage

Dorte er nu med…

Yep – Dorte har forfattet sin første post – røvkassen er hermed officiel… – skal hilse at sige at hun har hængt ud på en beværtning på det indre Vesterbro og derfor har været indisponibel – læg i øvrigt mærke til hvordan ‘indisponibel ‘ rimer på ‘nipple’ – Dorte kan bare det der med words….. – læs i øvrigt ordbogen
og selvom hun er alone – så er hun sgu’ go’ nok….

VVS’er søges

Nu har jeg foretaget et grundigt forårseftersyn af min omgangskreds og må konstatere at de fleste erhvervsgrupper er repræsenteret: der er en overrepræsentation af lærere og pædagoger men det er jo fordi det er mennesker med omsorgsgenet.

Men der mangler een: VVS’eren – jeg indrømmer det gerne – jeg kender ikke en eneste vvs-montør – en som sørger for vand i hanerne, varme i rørene og velfungerende afløb… Og det er jo egentlig underligt når man tænker på hvor meget tid man bruger på at indrette bad og køkken: hvor ofte har man ikke stået i sit lokale byggemarked og beundret blandingsbatterier, kontraventiler, kuglehaner, skydeventiler, sparetoiletter, armaturer, håndbrusere med massage – og drømt om et bidét….

Jeg er faktisk vokset op med bidet: hver aften klokken 22:00 kunne man høre underboerne (2 ældre søstre) udføre deres aften ritual: den ene satte sig på bidéet og den anden satte sig ved klaveret og så gik det derudaf med blidbrus og ’ Für Elise’ (i a-mol)

Man kan i dag nøjes med at købe et bidetsæde som kan monteres direkte på toilettet – der er udviklet nogle fantastiske anordninger med varme i sædet, for- og bagstråler, justerbar temperatur, tørrefunktion, massage og ’Dual Action Nozzle’ – ved ikke hvad det er – men det lyder mmmm, mmmm, mmmmm. – her kunne man jo sidde hele dagen…

Mere om bidet Kan du selv skifte en pakning?

Random –

Update nov 2012: Hvor blev bidét’et af? jp

Du er en sveske

Hvornår blev det nogensinde populært at omtale folk positivt som “en indtørret blomme med laksativ effekt”?
“Du stimulerer min tarm” – “Du bevæger mig peristaltisk” – “du modvirker obstipation” ja, jeg forstår det ikke…
I øvrigt kommer svesker ind under kategorien uæstetiske madvarer på linie med lever, øllebrød, tunge og mayonnaise m.v. – Har I nogensinde spist svinehjerter med en flok medicinstuderende? – bwah – jeg vil godt vide hvad jeg spiser, men på latin???
Mit værste måltid: kogt tunge, brunede kartofler og kogt hakket spinat hos tante Ellen og onkel Gunner (og her spiser man op) – jeg har fortrængt desserten, men jeg tænker at det var noget a la den der lækre dessert (trifli), dækket af flødeskum som man dykker ned i og så er den fyldt med – svesker…
Og kender I følelsen: man bider i et stykke fyldt chokolade og indeni: en sveske i rom ! – eller hvad med – fastelavnsbollen, med sveskemos (bwahhhh) – for ikke at nævne ÆBLEskiven fyldt med s…..r.
I’m on a roll: and, nakkefilet, rullesteg, julestænger, juice og sågar tapas – den sniger sig ind overalt – sidst jeg var indlagt (!) måtte jeg dissekere al min mad for at finde svesken…
på engelsk giver det endnu mindre mening: “you are a prune” – fatter de måske hvad du taler om?
og ifølge Chilinet er sveske desuden slangudtryk for skede – I rest my case…

(og i morgen: rosiner) // ordnet: sveske